Musikalsk foredrag til kirker

Mangler du et indholdsrigt, musikalsk indslag til jeres næste arrangement?

Har du ledt efter en spændende foredragsholder med noget på hjerte? Her har du fundet manden, der med garanti kan tilbyde et foredrag der er helt specielt. Ronnies foredrag indeholder rørende fortællinger, smuk musik på både klaver og kirkeorgel og enestående formidling

Når musikken taler til hjertet

“Mit liv i musikken” er et inspirerende og underholdende foredrag, hvor Ronnie Flyvbjerg Olesen deler sin personlige og musikalske rejse med tilhørerne. Ronnie, en dygtig kapelmester i Mariehaven og for Birthe Kjær, er født i Sydkorea men opvokset i Danmark. Foredraget giver publikum et unikt indblik i hans liv som adoptivbarn, der ankom til en musikalsk familie i Midtjylland.

En musikalsk rejse

Gennem et udvalg af smukke musikstykker i forskellige genrer, fremviser Ronnie sin kunnen som en af Danmarks førende tangentspillere og guider publikum gennem en musikalsk rejse krydret med personlige historier og anekdoter fra hans liv og karriere. Igennem hans foredrag vil publikum få indsigt i, hvordan hans baggrund og opvækst har formet hans musikalske stil og udtryk. Gennem musikken og de personlige fortællinger skabes en stemning, hvor tilskuerne kan reflektere over livets forskellige facetter.

Ronnies musikalske verden

Inviter Ronnie til at berige jeres sogn med hans musikalske foredrag og oplev en unik blanding af musik og personlige fortællinger, der vil fascinere og inspirere dit publikum. Ronnie samarbejder i tæt dialog med Jer om at arrangere det bedst tænkelige arrangement for alle.